JEG KENDER IKKE NOGET, DER KAN GØRE MIG SÅ GLAD

Talent Team Amagers Asta Kjærgaard fra DU17-holdet spiller også på landsholdet og Frederiksbergs elitehold. Et 16-årigt stortalent, der går op i volley med liv og sjæl.

Interview af Morten Piil

Med 23 points blev Team Amagers Asta Kjærgaard en af de danske topscorere ved den nyligt afholdte Nevza-turnering for nordiske DU17-landshold. Det var her, Danmark vandt en flot sølvmedalje

- Havde du selv regnet med at score så mange points?

”Ja!” falder svaret prompte, for trods sit blidt smilende, imødekommende væsen dyrker Asta ikke den falske beskedenhed, som mere taktiske gemytter anser for en dyd.

Ser man på den 16-årige Astas volleykarriere hidtil, har hun da absolut heller ingen grund til beskedenhed. Hun har allerede nået meget, og der er hele tiden fart over feltet!

Som en smash- og servestærk kantspiller folder hun sig ud på hele tre hold: på ungdomsholdet i Talent Team Amager, på Frederiksbergs elitehold og altså også på DU17-landholdet.

AT VINDE SØLV FOR DANMARK

– Det må have været en stor oplevelse at være med til at vinde sølv for Danmark til NEVSA i Ikast

”Ja, det var en MEGET fed oplevelse at være med, især da vi slog Finland i den indledende pulje. Det er jo aldrig sket for et dansk DU17-landshold før.

Det var en virkelig intens kamp, der var meget lige. Både vores angreb og vores modtagning gik godt, og vores nye libero Alina Sode spillede rigtig, rigtig godt.”

– Havde det finske landshold så kigget jer ud i finalen, hvor de jo vandt meget sikkert?

”Ja, det tror jeg bestemt. De fik lagt en rigtig stærk blok overfor Trine Kjelstrup, som jo var vores topscorer. De havde luret, at hun får mange hævninger. 

Vi prøvede at lave om på Trines rolle i modtagningen for at forvirre finnerne, men det lykkedes ikke rigtig. De var bare for stærke.”

– Hvor længe var I derovre? 

”En hel uge, fra fredag til torsdag i næste uge, hvor vi spillede den sidste kamp. Der var træning fra fredag til tirsdag, hvor selve turneringen startede. Vi var 12 i truppen, så vi kunne spille mod hinanden. Det var helt perfekt.

Vi fik skabt et virkelig godt sammenhold, og vi har jo også forberedt os på to tidligere ture til Hamborg og Spentrup, hvor vi lærte hinanden at kende.”

– Var du med i startopstillingen i alle fire kamp, hvor I jo slog Norge to gange og også bankede de stærke finner, men tabte til dem i finalen?

”Jeg var med fra starten i alle kampene, undtagen finalen, hvor jeg kun var inde hele andet og tredje sæt.

Sidste år var jeg også med på DU17-landsholdet og spillede fire kampe, men som center, og dér fik jeg ikke særlig meget spilletid, for jeg var ikke supergod som center, men i år spillede jeg diagonal og havde en rolle som en af de bærende spillere.”

SUCCES I SENIOR-ELITEN

- Hvordan er du kommet ind på Frederiksbergs elitehold?

”For to sæsoner siden var Frederiksbergs elitetræner William Menzel ude og træne det ungdomshold i Grøndal, hvor jeg spillede. Han havde en ugentlig træningsaften med os.

Sidste år omkring jul fik jeg så mere kontakt med Frederiksberg, fordi jeg gerne ville træne noget mere end de tre gange om ugen, vi trænede med Grøndal. Det var Thorbjørn (Svendsen, ungdomsleder i Grøndal), der fik idéen til, at jeg måske kunne træne med Frederiksberg, og William tilbød så, at jeg kunne få lov til at træne med Frederiksberg én gang om ugen, og det var jeg selvfølgelig meget glad for. Det gik godt, så William ville gerne have mig til at træne med noget mere i år, og det ville jeg også rigtig gerne. Så nu træner jeg med Frederiksberg to gange om ugen.”

– Og du har også markeret dig i Frederiksbergs kampe og har ligget flot placeret på pointtrackerlisten?

”Jeg havde egentlig ikke regnet med det, for William havde bare sagt, at han gerne ville have mig med til nogle få kampe i løbet af året.

Men så kom jeg med i en træningskamp mod Lyngby, hvor det gik rigtig godt, og så stillede jeg også op i holdets første kamp mod Vordingborg, hvor det heller ikke gik dårligt. På den måde har jeg fået spillet mig ind på holdet.”

– Hvordan klarer man det spring op i niveau, der findes mellem ungdomskampene og eliten?

”Måske bedst ved ikke at spekulere for meget over det. 

Jeg har jo også trænet med eliten i snart et år, så jeg kommer ikke ind og føler, at jeg ikke kan være med. Ofte tror jeg, at det pres man er under i disse kampe, ér med til at hive én op. Intensiteten er højere end til de fleste ungdomskampe, og det er sikkert med til at hæve ens niveau.”

FRA GRØNDAL TIL AMAGER

– I denne sæson er du skiftet fra Grøndal til Amager. Hvorfor?

”I Grøndal var vi en meget lille trup på kun seks spillere, og det var meget hårdt, også fordi vi nogle gange kun var fem, når der kom et afbud.

På Amager-holdet er vi så mange spillere, at man ikke behøver være inde HELE TIDEN. Men der er også et pres om at skulle præstere for at få spilletid, og det tror jeg bare man bliver bedre af. I stedet for som før at skulle være inde, ligegyldigt hvor dårligt man spiller. Det er rigtig fedt at være på så stort et hold, og vi har det enormt godt sammen derude.

- Nogle gange har du valget mellem at skulle spille for Amager eller Frederiksberg. Hvad vælger du så?

”Det bliver i de fleste tilfælde Amager, for det primære for mig i år er at spille ungdomsvolley. Men jeg håber da, at jeg stadig kommer til at være med i Frederiksbergs kampe.”

– Har du tid til andre interesser end volley?

”Nej, det er ærlig talt svært med fire ugentlige træningsdage, kampe i weekenden og to morgentræninger om ugen. Til morgentræningerne har jeg Smølf (Sven-Erik Lauridsen, red.) og Sven Brix som trænere. Det er jeg rigtig glad for.

Jeg går i 1. g på Falkonérgården på linien med samfundsfag og engelsk, altså under Team Danmark-ordningen med fire år i gymnasiet, så det kører fint.”

GRØNDALS THORBJØRN

– Hvornår startede du med at spille?

”Da jeg var 12 år gammel. Det var Thorbjørn (Svendsen, red.) fra Grøndal, der besøgte vores skole og skulle lære os at spille volleyball. Der havde han så et par uger til!

Vi kom derefter med i en skoleturnering, hvor vi vandt sølv. Maria (Marli Andersen, red.) og Thit (Eiberg Bak, red.) var også på holdet. Vi tre gik i klasse sammen, og vi synes alle tre, det var helt vildt fedt at spille volley, også fordi det var gået så godt ved det stævne. Og så begyndte vi at spille i Grøndal.”

– Udover det rent sportslige hvad er det så, der så sjovt ved volley?

”Sammenholdet er rigtig fedt. Man lærer så mange at kende, også fra andre klubber, og har det så godt sammen. Og så er der de mange stævner, man kommer til. Og så er der selvfølgelig følelsen af at vinde en kamp. Jeg kender ikke noget, der kan gøre mig så glad!”