DU17 til Ikast

Turen til Ikast var lang. Men med 11 spillere og godt humør var DU17’s weekendstævne smadder hyggeligt.

Vi lagde ud lørdag mod Spentrup.2 som vi vandt 25-5 og 25-8 over. Ingen store problemer og pigernes spil var pænt og stabilt. ”En dejlig pony kom ridende ind i hallen og spiste os alle sammen.” Citat input fra Maja Bach, DU20.

Næste kamp var mod BRH volley, som var det hold pigerne brændte allermest for at spille mod og vise styrke i mod. De gik også ind med stor gejst og vandt 25-18. Pigerne spillede som en drøm, flyvende og farlige, men stadig under kontrol. Det var suverænt spil med næsten ingen servefejl. Desværre kunne dette spil ikke forsætte, da BRH starter ud med en servestime i andet sæt, der ødelægger humøret og sammenspillet på banen. Kommunikationen svigter og der bliver råbt af hinden. De kommer dog efter det langsomt og formår da at kæmpe sig op på 21-25. I tredje sæt starter vi igen ud med dårlig kommunikation mellem spillerne og BRH tager føringen 6-13. Her får vi dog kæmpet os op efter en udskiftning. Med stabile server, flot forsvar, dejlige hævninger og stærke angreb, står den kort efter 12-13. Desværre er det her at BRH får chancen og tager de sidste bolde. Sættet ender 12-15.

Efter en lang kamppause med to dommertjanser og en ekstra træner mere, skal vi så møde Spentrup.1. Pigerne viser fint spil og vinder første sæt 25-15 og andet sæt 25-12.

Vores sidste kamp den dag ville bestemme om vi skulle spille 1.-3. Plads eller 4.-6. Plads. Kampen var mod det sammenlagte Gladsaxe - Lyngby hold ved navn Gladby. Denne kamp var sent på aftenen lige efter forrige kamp, så pigerne er trætte og sultne. Dette kunne man se på deres spil, de lavede mange personlige fejl. Kampen tabes i 3. Sæt, efter et ellers rigtig flot spillet første sæt. (25-15, 13-25, 9-15)

Søndag hedder det så 4.-6. plads og en spiller mindre som vi så gavmildt udlånte til DU20. Fokus i den første kamp, mod Fortuna, var at smile, både til hinanden og til modstanderen. Glemme fejlene og tænke på at spille den næste bold bedre. Dette fungerede udmærket og kampen vindes selv om der er nogle uvante pladser blandt spillerne.

I den sidste kamp mod Gentofte var fokus at spille sammen som et hold, hvilket gik rigtig fint. Selve kampens spil var ganske flot, især hævningerne kan nævnes. Efter første sæt blev vundet går vi ind til kampen igen med tanken på at vinde det andet sæt og ikke smide et sæt som vi har gjort i de forrige kampe. Gentofte starter dog ud med at komme foran og spændingen stiger. Men pigerne havde lært noget af sidste kamp og selvom spillet ikke var super flot formår vi at kæmpe os op og vinde sættet 26-24.

Generelt et hyggeligt stævne, og i forhold til at undertegnede fik smadret brillerne og var lidt småsyg (f*ck my life) har pigerne vist glæde og dans for trænerne plus andre i hallen. Smukt som det skal være.
Tak for en god weekend.

//Maiken

Medlemslogin
Email
Password
Sponsor
Arbejdernes Landsbank