Talent Team Amager

Talent Team Amager var et helt nyt koncept Amager Volleyball Klub startede i sæsonen 2008/2009. Det er en ungdoms elite volley satsning.

Talent Team Amager er første skridt mod et ungdomselitemiljø i København. Amager Volleyball Klub vil skabe et elitært træningsmiljø for de nuværende unge stjerner. Samtidig skal der bygges en god base for at udvikle nye talenter.

Det er vigtigt for Amager Volleyball Klub, at der skabes en grobund for, at den enkelte spiller kan få opfyldt sine volleyballmæssige ambitioner, men samtidig have tid til uddannelse og socialt liv. Det er målsætningen, at spillerne efter en sæson i Talent Team Amager har fået en række redskaber, som kan hjælpe dem fremover i det rent volleyballtekniske. Samtidig opnår den enkelte spiller en generel forståelse for, hvordan man fysiologisk skal træne som volleyballspiller. Alt i alt betyder det, at vi gerne vil skabe en ”hel” volleyballspiller, som har den rette forståelse for, hvordan man som ungdomsspiller skal prioritere sin tekniske og fysiske træning.
Talent Team Amager konceptet vil blive brugt i hele klubbens Teen-afdeling men på forskelligt niveau alt efter alder.

Det kompetente trænerteam
Vi har sammensat et yderst kompetent team til at sikre kvaliteten i planerne og den rette udvikling af spillerne. Teamet består af en række erfarne volleyballtrænere.


Nogle af de tilbud vi har stillet til rådighed har været:

- Spilledragt
- Træningsdragt
- Sportstaske
- Træningselastik
- Drikkedunk
- Lektiehjælp
- Billige stævner
- Tur til udlandet
- Billige volleyballsko
- Undervisning i styrketræning
- Trænings- og opvarmnings t-shirts

Til gengæld forventer vi, at spillerne har lyst til at udvikle deres volleyfærdigheder og engagerer sig i både holdfællesskabet og i klubbens aktiviteter.

Medlemslogin
Email
Password
Sponsor
Stadium